Jugoslaver forsøger at deportere 1.800 muslimer til Ungarn
Author: Urednik
Published: 15.12.2023
Handle på en måde, der ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig, lejede den jugoslaviske regering, ledet af serbere, sidste uge et tog med 18 vogne i et forsøg på at deportere hele befolkningen i en muslimsk landsby til Ungarn.
Ifølge vidnesbyrd fra landsbyboere blev omkring 1.800 passagerer, herunder 70 mødre med børn på skødet, drevet ud af Kozluk, en landsby i østlige Bosnien, efter at to pansrede kampvogne brød ind på hovedtorvet, og serbiske paramilitære styrker truede med at sprænge det i luften. De fik ordre til at gå om bord på toget, der skulle til Ungarn. Da kun en del af dem havde rejseidentifikation, nægtede Ungarn at lade dem passere. Efter at have tilbragt fire dage i toget blev landsbyboerne ført til en lejr for muslimer i Palić, ikke langt fra den ungarske grænse, hvor tre gange flere mennesker blev proppet, end lejrens kapacitet tillod.
Denne begivenhed er det seneste brutale træk i en allerede meget brutal krig, ifølge udenlandske observatører, det er en del af politikken om "etnisk udrensning" af historisk muslimske områder i Bosnien, som den jugoslaviske regering fører.
Udenlandske observatører troede, at den serbiske leder Slobodan Milošević opfordrede til brug af tanks og trusler udført af serbiske paramilitære enheder der brugte Røde Kors i Serbien til at afslutte opgaven. Det lokale Røde Kors, som internationale observatører siger, fungerer som en del af den serbiske regering, deporterede eller forsøgte at deportere mindst 7.000 bosniske borgere ud af landet, hvilket ifølge FN-repræsentanter krænker den internationale lov om behandling af flygtninge. Dette deportationstog er ikke et isoleret tilfælde, sagde Ron Redmond, talsmand for FN's Flygtningehøjkommissariat i Geneve. UNHCR anser etnisk udrensning og enhver handling, der støtter det, for "fordrejning". Medarbejdere fra Flygtningehøjkommissariatet i Beograd har udtalt, at UNHCR forbereder en protest mod den jugoslaviske føderation på grund af disse deportationer. Angrebet på Bosnien har skabt den største strøm af flygtninge i Europa siden Anden Verdenskrig, alt dette med støtte fra Serbien. FN's kommission vurderede denne uge, at 1,7 millioner mennesker blev hjemløse sidste år, 1,1 million i Bosnien-Hercegovina og 617.000 i Kroatien. Antallet stiger hver dag med flere tusinde.
Omkring 204.000 krigsflygtninge fra Bosnien befinder sig i Serbien, hvoraf cirka 40.000 er muslimer, mens resten er serbere. Det serbiske Røde Kors placerer serbiske flygtninge i private hjem eller hoteller, mens de ifølge deres repræsentanter sender muslimer ud af landet, når det er muligt.
I Bajina Bašta, hvor flygtninge samles på den serbiske side af floden Drina, retfærdiggør sekretæren for Røde Kors-afdelingen, Nada Ivanović, sådanne handlinger. "For mange døde serbere kommer fra den anden side af floden. Ingen, der har mistet en slægtning, er villig til at huse dem (muslimer), der kommer fra den anden side", sagde hun. Det var netop hende, der sendte fem busser med flygtninge fra Višegrad til Makedonien imod deres vilje sidste uge, mens Abdulah Osmanagić, den uofficielle leder af flygtningene, sagde: "Vi havde intet valg."
En medarbejder fra det serbiske Røde Kors, direktøren for lejren Palić, hvor muslimer blev proppet ind i en flygtningetog, hævder noget lignende. Lejrdirektøren, der kun præsenterede sig som Nada, forklarede, at alle flygtninge "frivilligt forlod deres hjem" og underskrev dokumenter, hvor de overdrog deres ejendom til de nyetablerede serbiske myndigheder i Bosnien.
Hun sagde, at mindst 5.000 mennesker var gået igennem lejren. Hun insisterede på at være til stede under mine samtaler med muslimerne og skræmte dermed mange af dem. Forholdene er primitive, og mange flygtninge, især ældre, har ingen steder at sidde, men de afviste alle hendes påstande. Hazim Kavazović-Osmanović (60) fra Zvornik sad på gulvet i lejren, da deportationstoget stoppede ved en station cirka en kilometer væk. Som alle andre i toget blev han mishandlet af serbiske paramilitære enheder og tvunget til at forlade sit hjemland. "De tvang os til at gå. De truede os konstant. Om natten dræbte de mennesker. En person fra byens myndigheder kom til os og sagde, at det ville være bedst for os at gå", fortalte Hazim os. "Da vi krydsede broen og kom ind i Serbien, fortalte grænseembedsmænd os, at vi kunne komme ind i Serbien, men at vi ikke længere kunne vende tilbage", sagde Ćamila Mehmedbegović (59), endnu en af de fordrevne kvinder fra Zvornik. To andre kvinder fra samme by fortalte os, at de "gav" deres huse, jord og al ejendom til den serbiske hær.
Vi hørte lignende historier fra folk i deportationstoget. Indbyggerne i Kozluk, en by med omkring 5.000 indbyggere nord for Zvornik, ligesom dem fra Višegrad, der ligger i Drina-floddalen, beskrev rædslen, der begyndte, da serberne i april overtog kontrollen over området. De etablerede ny ledelse, der for omkring en måned siden havde afskediget alle muslimer fra deres job. Leveringen af mad og medicin stoppede, så efter at serbiske soldater havde røvet og brændt flere huse og voldtaget flere kvinder, tilbød muslimerne at forlade området. Torsdag for en uge siden kom to tanke ind i byen. "De sagde, at de ikke længere kunne beskytte os", siger Mehmedalija Mulaibišević (35). "De sagde, at vores sted var en del af den 'etnisk rene' serbiske region, og det var utænkeligt, at der skulle være en muslimsk landsby på dette nøglekryds af veje." De resterende indbyggere i Kozluk blev kørt til Šabac, en by i det nordlige Serbien, hvor der ventede dem en særlig tog, der sendte dem til den ungarske grænse. "Alt var forberedt på forhånd", sagde Judith Kumin, repræsentant for FN's Flygtningehøjkommissariat i Beograd, Serbiens hovedstad. Kumin sagde også, at i lyset af dette eskalerende flygtningeproblem, der udvikler sig med "eksponentiel hastighed", er der ingen måde, hvorpå hendes kontor med 85 ansatte, der er ansvarlig for at dække alle tidligere jugoslaviske republikker, kan sikre personale til at beskytte flygtningenes rettigheder i lejren Palić.
Skrevet af Roy Gutman, juli måned 1992.