Området Zvornik ligger i det nordøstlige Bosnien og strækker sig 52 km langs venstre bred af floden Drina. Dets geostrategiske position har gjort det til et knudepunkt for veje, der forbinder Sarajevo, Beograd, Novi Sad, Bijeljina og Tuzla. Udover at være en vigtig trafikåre har Zvornik historisk set været et centrum for industri, økonomi og kultur – en placering, der har gjort det til et omstridt område for talrige erobrere gennem tiden. Den seneste aggression mod Republikken Bosnien-Hercegovina var ingen undtagelse.
Ifølge folketællingen i 1991 havde Zvornik en befolkning på 81.295 indbyggere, hvoraf 48.102 (59,16%) var bosniakker, 30.863 (37,96%) serbere, 1.248 (1,53%) jugoslaver, 122 (0,15%) kroater og 960 (1,2%) andre.
Trods den bosniakkiske befolknings flertal blev kommunen hurtigt et mål for den storserbiske aggression. Efter flerpartivalgene udarbejdede SDS detaljerede planer for magtovertagelse i kommunerne, idet de betragtede sig selv som den eneste legitime repræsentant for den serbiske nation i Bosnien-Hercegovina. Deres destruktive politik tog form gennem de Serbiske Autonome Områder (SAO Birač og SAO Semberija og Majevica). Den 27. december 1991 blev "Den serbiske kommune Zvornik" erklæret.
Da aggressionen begyndte, stod bosniakkerne i Zvornik over for en brutal kampagne ledet af den Jugoslaviske Folkehær (JNA), støttet af lokale serbere og paramilitære enheder. Resultatet var et organiseret folkemord: 1996 civile blev dræbt, og etnisk udrensning blev systematisk udført – et begreb, der for første gang blev anvendt netop i forbindelse med forbrydelserne i Zvornik.
Etnisk udrensning omfattede massehenrettelser, tortur, deportation og internering i koncentrationslejre. Zvornik blev det første område i Bosnien, hvor lejre for bosniakkiske civile blev oprettet. Blandt disse var:
- Teknisk-skolecenteret i Karakaj
- Fabrikken "Novi izvor" i Karakaj
- Skofabrikken "Standard" i Karakaj
- Skolen i Liplje
- Samt senere skoler og kulturhuse i Orahovac og Pilica
De dokumenterede beviser efterlader ingen tvivl om folkedrabets systematiske karakter. Ordrerne om etableringen af disse lejre blev underskrevet af højtstående officerer i den Jugoslaviske Hær og VRS – personer, som aldrig blev stillet til ansvar for deres forbrydelser.
Under deportationerne blev børn brutalt revet væk fra deres forældre – en forbrydelse, der i sig selv udgør et element af folkedrab. Zvornik står i dag som et grufuldt vidnesbyrd om de forbrydelser, der blev begået i Bosnien og Hercegovina, og som aldrig må glemmes.