Elitocide defineres som systematisk drab på det politiske og økonomiske lederskab i en samfund, så samfundet ikke kan regenerere sig. Efter JNA besatte Višegrad, overtog den serbiske Krisestab (ledet af SDS) kontrol over kommunen. Ledende bosniske intellektuelle, politiske ledere og aktivister, medlemmer af det islamiske samfund og politibetjente blev afskediget fra deres job, arresteret, fængslet, kaldt til "informativ samtale" eller holdt i husarrest.
De serbiske politifolk gav lister over bosniere med skydevåben til serbiske paramilitære grupper. Paramilitære formationer gik derefter individuelt til hver bosnier og krævede aflevering af våben. Bosniske intellektuelle blev systematisk dræbt.
I juli og august 2010 blev der fundet ligrester af kroppe fra mange civile, der var døde i forbrydelserne i og omkring Višegrad under krigen i 1992, da vandet blev drænet fra Bajina Bašta-dæmningen. Amor Mašović mener, at der var over 2.000 legemer i Perućac-søen, hvilket gør den til det største massegravsted på Balkan.
Indtil den 23. september 2010 blev 373 ligrester taget op, sandsynligvis mange af ofrene for forbrydelserne i Višegrad, før dæmningen begyndte at blive fyldt igen den 26. september. Mange frivillige sluttede sig til de officielle hold i søgningen efter lig, men de serbiske myndigheder, kritiseret af Mašović for at forstyrre arbejdet, var vedholdende med at lukke dæmningen og bringe den i funktion, før arbejdet med at grave alle ofrenes legemer op var afsluttet.
Over 3000 bosniakker blev dræbt i Višegrad og omegn, mens over 10.000 blev fordrevet. Višegrad er et område, der er blevet etnisk udrenset af den stor-serbiske aggressor. Det bedste tegn på dette er folketællingen fra 2013, hvor der ifølge den bor lidt over 1000 bosniakker i Višegrad, hvilket er 12.000 færre sammenlignet med folketællingen fra 1991.