Byen Višegrad ligger næsten ved den østlige grænse til Bosnien-Hercegovina mod Serbien, ved bredden af floden Drina. Som en grænseby var den et mål for store serbiske styrker, hvor der blev begået adskillige massemord og forbrydelser mod menneskeheden og international lov mod civile bosniakker, herunder folkedrab, som er den alvorligste form for forbrydelse ifølge international lov.
Ifølge folketællingen fra 1991 boede der 21.199 mennesker i Višegrad-kommunen, hvoraf 13.471 var muslimer (bosniakker) (63,55%); 6.743 var serbere (31,80%); 33 var kroater (0,15%); 319 var jugoslaver (1,50%) og 635 var andre (2,99%). I selve byen boede der 7.413 bosniakker og 3.512 serbere.
Under Anden Verdenskrig omringede Draža Mihailovićs styrker gentagne gange Višegrad, udførte massemord og dræbte bosniske civile og voldtog kvinder og piger over hele byens område. Alene i perioden fra den 5. til den 10. oktober 1943 dræbte Chetnik-styrkerne over 2.000 bosniakker.
Višegrad-broen (Mehmed paša Sokolović Bridge) var stedet for massemord og drab af uskyldige bosniakker udelukkende på grund af deres muslimske tro. I perioden fra 1941 til 1945 dræbte Draža Mihailovićs chetnikker (serbiske ekstremister) over 3.000 bosniakker og udryddede mere end 300 bosniakkiske familier.
De første flerpartivalg i 1991 havde indflydelse på at skabe spændinger i Višegrad og opildnede lokale serbere til at separere sig på etnisk grundlag. Serberne mente, at de ikke var tilstrækkeligt repræsenterede i kommunalforsamlingen og begyndte gradvist at separere sig etnisk og organisere sig væbnet ved hjælp af sådanne og lignende påstande.