Edna... den yngste kvinde i kz-lejren Omarska...
Author: Urednik
Published: 07.12.2023
"Jeg løber ind med min gruppe af 30 fanger i minerestauranten. Lejrrestaurant. Omarska.
Og igen skærer stokken ind over min ryg. Heldigvis ikke over hovedet.
Jeg skynder mig. De fire minutter er knappe til "frokost". (opstilling i grupper, løb, prygl ved indgangen, madhentning, hurtig spisning, aflevering af service, opstilling, prygl ved udgangen, tilbage til dødsventeværelset)
Jeg tager en bid af fem dages gammelt brød (ikke engang jernmalm er så hård som det). 100 gram, men der vil være til senere, ingen tænder kan tygge den bid på 2-3 minutter.
Mens jeg tager en skål med 'noget', føler jeg fingrene røre ved min arm. Jeg løfter blikket. EDNA! Nej, nej, ikke Edna. Ikke min Edna. Som ramt af lyn, ryster jeg. Jeg forventede ikke at se Edna her i helvede. Ikke Edna. Jeg sætter mig ved bordet vendt mod Edna. Vi søger hinanden med blikke. Stille, med øjne som et såret rådyr fortæller hun mig. Stille svarer jeg hende. Jeg prøver at smile til hende, opmuntre hende.
Jeg ved, hendes helvede er endnu værre end mit. Indeni skriger jeg. Skriger ved synet af det smukke ansigt og hendes stumme historie. Skrig, jeg ved, hvad hun går igennem. Min Edna. Et skrig af uudtalt lidelse.
Edna Dautović, den yngste fange i Omarska-lejren. 22 år gammel. "Forsvundet" fra lejren i slutningen af juli '92. Liget blev fundet femten år senere i en massegave. Og hendes bror.
Min Edna er i live - Levende i hjertet af dem, der kendte og elskede hende."
Skrevet af: Anto Tomić